onsdag den 23. januar 2008

Stakkels hest

Når nu ens 2 søde niecer er vilde med heste, måtte det jo ske før eller siden....altså at jeg blev jaget op på sådan en krikke.
Det var da også okay, selvom det er mange år siden det sidst skete, og at jeg egentlig er lidt modstander af rideskoler. Tænk at skulle slæbe sig rundt i den samme indhegning, dag efter dag, i regn, slud, sne eller bragende sol. Med lille Lise, Sonja eller Ida på ryggen, der dasker løs, fordi de lige har fået en ny fin lyserød ridepisk, og de derfor tror at hesten syntes det er lige lidt sjovere at slæbe sig rundt med dem på ryggen. Det er faktisk utroligt, at hestene ikke blive skæve til den ene side, af altid at gå den samme vej rundt. Men okay, hvis alternativet er at blive solgt som dyremad i en ildelugtene konserves dåse, ville jeg personligt nok også vælge Lise, Sonja eller lille Ida med den fine lyserøde pisk.
....Nå men op på krikken kom jeg altså, selvom den truede med at falde sammen på midten, og vi kom da også rundt i indhegning. Styreegenskaber var der ikke behov for, for krikken kender jo selv vejen. Den har jo ligesom prøvet turen 6578 gange før. Dog mangler der en form for nødbremse, for tænk hvis krikken vågnede op et øjeblik, fra sin dvalelign. tilstand, for derefter at galopere rundt med undertegnede på ryggen.....uhhh....føj for et mareridt. Rigtig sjovt blev det dog til sidst, da jeg skulle af igen, for da jeg skulle op, fik jeg en plastikstol at stå på....men får man det nå man skal af...næ nej....der skal man klare sig selv. Man skal bare lige svinge højre ben rundt, efter at man har lænet sig helt ud på krikkens hoved, og kramagtigt holdt fast i krikkens næsebord, for ikke at dratte af. Herefter skal man bare lade sig glide ned....men for dem der lider af bare lidt højdeskræk, kan dette virke som det meste umulige i hele verden, og så hænger man der som en strandet hval.(og vi snakker altså en pony størrelse.) Og jeg er sikker på at jeg hørte krikken skraldergrine, til trods for de mange kilo der lå og vippede på dens ryg. Bedst som jeg så tror at det hele er overstået, siger storetøsen på tre...."mor, jeg vil også have en hest".....

Jeg undskylder over for dem der har, eller kender noget til heste...at jeg har brugt de forkerte navne, betegnelser osv...for jeg har dog lært, at det ikke hedder en manke, som i de gamle westerns...næ...det hedder skam en man ;O)

2 kommentarer:

Stine66 sagde ...

Ha ha ha dejligt med en humoristisk histore fra dig. TAK for den.....

Charlie sagde ...

ØV SÅ er der ingen billeder ??? Tak for et godt grin.

Related Posts with Thumbnails